Guide
Kend forskel:
Er du stresset, angst eller ”bare” nervøs?
Det er ikke farligt at være nervøs og meget normalt at blive det før fx en eksamen. Men længere tids pres kan udvikle sig til angst, hvis du ikke passer på dig selv.
Inden en eksamen eller en stor fremlæggelse er det normalt at få svedige håndflader og hjertebanken. Men der er forskel på graden af de psykiske og fysiske reaktioner, som man kan opleve.
Psykolog Cecilie Hrasko Sonne giver gode råd til at håndtere mentale udfordringer.
Hun forklarer, at overgangen fra nervøsitet til stress til angst er næsten usynlig, men at yderpunkterne er meget forskellige. Fx er der en verden til forskel fra let nervøsitet til en stressudløst angst.
Du kan opleve sommerfugle i maven, svedige håndflader, indre sitren og kan måske have svært ved at sidde stille på grund af adrenalinen.
Det er et naturligt forsvar, vi har til at passe på os selv. Nervøsitet giver os forøget adrenalin i kroppen, der gør, at vi yder vores bedste i pressede situationer.
Vi løber hurtigere, vi tænker hurtigere og vores sanser bliver skarpere. Nervøsiteten er med til, at din koncentration er toptunet til fx en eksamen.
Det kan derfor faktisk være en fordel at være nervøs, når der er noget på spil, fordi det får dig til at yde dit bedste. Problemet opstår, hvis bekymringstankerne af nervøsiteten tager overhånd, og du går helt i baglås.
Svimmelhed, kvalme, hovedpine, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, irritabilitet, rastløshed, vanskeligheder ved at slappe af, hovedpine og søvnløshed samt overfladisk vejrtrækning.
Kernen i stress er overbelastning. Stress kan defineres som en belastningstilstand, der opstår, når indre og ydre krav overstiger de ressourcer, som du oplever, at du har tilgængelig.
Ydre krav kan være: Eksamen, arbejde eller forhold i dit privatliv. Indre krav kan være: Personlige forventninger eller ønske om perfektionisme.
Groft sagt kan man opdele stress i to: Den kortvarige stress og den langvarig stress.
Kortvarig stress kan være en hensigtsmæssig reaktion, der ligesom nervøsitet får dig op på dupperne og får dig til at yde dit bedste. Får man mulighed for at bearbejde belastningerne og restituere, vil man relativt hurtigt komme sig oven på en kortere periode med stress.
Langvarig stress kan derimod få alvorlige konsekvenser for helbredet, livskvaliteten og ens præstationer. Hvis man udsættes for et højt niveau af stresshormoner i længere tid og ikke har mulighed for at bearbejde det, og restituere tilstrækkeligt, kan man risikere at blive syg med fx stressudløst angst.
Langvarig stress har den modsatte effekt end nervøsitet eller kortvarigt stress, fordi hele systemet kollapser og klappen går ned.
De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. Det er fx hjertebanken, åndenød, kvalme, prikken og snurren i fingrene.
Den kan fylde for meget og hæmme ens livsudfoldelse. Man kan have svært ved at læse op til en eksamen eller forberede sig til en jobsamtale, fordi informationer ikke sidder fast.
Angst centrerer sig om frygt, men angst og frygt er ikke det samme, men kan opstå på samme tid. Vi føler frygt, når der er tale om en reel fare fx en bil, der kører mod os.
Når bilen er væk, vil frygtfølelsen aftage relativt hurtigt. Dette er ikke altid tilfældet ved angst, som kan fortsætte, selvom faren er passeret. Angst og frygt sikrer, at du reagerer hurtigt og instinktivt, og at du fx flygter eller forsvarer dig, når du føler dig truet.
Angst-systemet er i den del af vores hjerne som er udviklet tidligst, og det er målrettet livet på savannen, hvor der var en konstant trussel fra rovdyr og andre farer.
Men i dag oplever nogle angst i situationer, der ikke burde udløse angst – fx når de køber ind, tager med toget eller i forbindelse med eksamen.
Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare. Den adfærd og de tanker som anvendes til at håndtere angstfølelsen kan medføre, at den hænger fast.
Skrevet af Isabella Canto Nielsen
Få adgang
gratis
i dag
Bliv en del af Studielivet og få adgang til unikke rabatter og events, mens du studerer.
Bliv en del af Studielivet i Din Sundhedsfaglige A-kasse og få adgang til fordelsklubben, mens du studerer. Det er gratis, og du kan til hver en tid afmelde dig.
Hent din første fordele allerede efter sign-up.